Kom til informationsmøde om den 4-årige terapeutuddannelse på Akademiet for Psykoterapi
Vælger du at tage den 4-årige terapeutuddannelse på Akademiet for Psykoterapi, får du en terapeutuddannelse, der giver plads til både fordybelse og reflektion. Vores terapeutuddannelse opfylder Psykoterapeutforeningens kriterier for psykoterapeutisk uddannelse, ligesom den er blevet positivt evalueret i henhold til de tværministerielle kriterier for psykoterapeutuddannelser.
Tilmeld dig orienteringsmøde om vores terapeutuddannelse
Rejsen starter her
Som elev på vores terapeutuddannelse vil du lære dig selv bedre at kende. Du vil lære at reflektere og at finde ind til kernen i dig selv, ligesom du vil begynde at forstå dine egne tanke- og handlemønstre. Desuden vil du i løbet af de 4 år vores terapeutuddannelse varer, lære de metoder og teknikker, der er nødvendige for at kunne arbejde som psykoterapeut.
Mens du går på vores terapeutuddannelse, vil du få mulighed for at træne dine terapeutfærdigheder både som en del af selve terapeutuddannelsen og i træningsgrupper, der ligger uden for studietiden. I træningsgrupperne vil fordybelse og reflektion være i fokus, og du vil få supervision i forhold til de klienter, du har arbejdet med på studiet.
Aspirantgruppen
Hvis du gerne vil vide mere om vores terapeutuddannelse og få en bedre fornemmelse af, hvad det vil sige at være studerende på Akademiet for Psykoterapi, så er aspirantgruppen en rigtig god idé. Aspirantgruppen er en gruppeterapi-gruppe, der mødes hver anden tirsdag fra kl. 18 - 21 på Akademiet for Psykoterapi. Gruppens formål er at introducere dig til de teknikker og metoder, der er gennemgående i vores terapeutuddannelse. Prisen for at deltage er DKK 500,- pr. gang, og ønsker du en plads i gruppen, bedes du kontakte os på telefon: 35 35 25 15 eller mobil: 29 43 33 76.
Kontakt os for mere information om vores terapeutuddannelse
Teorien bag
Terapeutuddannelsen på Akademiet for Psykoterapi har sit udspring i kropsterapien og i gestaltterapien. Herudover inddrager vi elementer fra flere andre teorier, bl.a. den eksistentielle terapi, som beskrevet af Irvin Yalom. Vores primære fokus er samspillet mellem krop og psyke, og hvordan dette samspil bliver bedre. Desuden lægger vi stor vægt på fordybelse og nærvær i undervisningen.
Om Akademiet for Psykoterapi
I 1994 stiftede Lise Haderup og Mogens Jørgensen Akademiet for Psykoterapi. Mogens Jørgensen er uddannet psykoterapeut, Lise Haderup er uddannet psykoterapeut og cand. psych. Akademiet for Psykoterapi tilbyder udover den 4-årige psykoterapeutuddannelse også forskellige kurser samt individuel terapi, parterapi, familieterapi og supervision.

