Hvis du har lyst til at fordybe dig og reflektere over dit liv på en kvalitetsvurderet terapiuddannelse, så er Akademiet for Psykoterapi stedet for dig.
På Akademiet for Psykoterapi kan du gennemføre en 4-årig terapiuddannelse, der dels lever op til Psykoterapeutforeningens kriterier for terapiuddannelser, dels er blevet positivt vurderet i henhold til de tværministerielle kriterier for terapiuddannelser.
Du kan få meget mere at vide om vores terapiuddannelse ved at tilmelde dig et informationsmøde. Her vil du også få mulighed for at stille spørgsmål og for at se de fysiske rammer, der omkranser vores terapiuddannelse.
Tilmeld dig orienteringsmøde om vores terapiuddannelse
En rejse indad
Som studerende på vores terapiuddannelse vil du opleve, hvordan din selvindsigt og selvforståelse vokser allerede fra første dag. Du vil, i løbet af de 4 år som vores terapiuddannelse varer, lære at forstå dine egne tanke- og handlemønstre bedre, ligesom du naturligvis vil få de redskaber, der er nødvendige for efterfølgende at kunne arbejde som terapeut.
På Akademiet for Psykoterapi tror vi på, at de bedste terapeuter er de, der træner både under terapiuddannelsen og efter endt uddannelse. Du vil derfor også få mulighed for at deltage i forskellige træningsgrupper, mens du studerer hos os som supplement til selve uddannelsen.
Bliv klar til uddannelsen
Har du lyst til en forsmag på, hvordan det er at være studerende på Akademiet for Psykoterapi, eller mangler kvalifikationer til at komme i gang med psykoterapiuddannelsen, så er vores aspirantgruppe det helt rigtige sted at starte. Aspirantgruppen er en gruppeterapi-gruppe, som mødes en gang om ugen på Akademiet for psykoterapi. Her vil du blive introduceret til de metoder og teknikker, der ligger til grund for vores terapiuddannelse. Vil du vide mere om aspirantgruppen eller ønsker du en plads i gruppen, kan du kontakte os på telefon: 35 35 25 15 eller mobil: 29 43 33 76.
Kontakt os for mere information om vores terapiuddannelse
Det teoretiske fundament
På Akademiet for Psykoterapi arbejder vi hovedsagelig med kropsterapi og gestaltterapi, men vi inddrager også andre teorier som fx eksistentiel terapi. Vi fokuserer på samspillet mellem psyke og krop og på hvordan dette samspil kan styrkes.
Om Akademiet for Psykoterapi
Lise Haderup og Mogens Jørgensen stiftede Akademiet for Psykoterapi i 1994. Begge er uddannede psykoterapeuter og Lise Haderup er desuden uddannet cand. psych. På Akademiet for Psykoterapi kan du både studere på den 4-årige psykoterapeutuddannelse, tage kurser og gå i terapi.

